Kontakt os: birgit_dahl@outlook.dk



Naturkvalitet tæt på hverdagen
Grønne Vig skal være et åbent sundhedslandskab med stier, opholdssteder, naturpleje og plads til både ro og aktivitet. Målet er at gøre den bynære natur tilgængelig for flere – samtidig med at biodiversiteten og det åbne kulturlandskab styrkes.

Bevar landskabet – og åbn det for alle
Området syd for Naturens Pusterum er i dag udlagt til bebyggelse. Grønne Vig arbejder for, at området i stedet udvikles som rekreativt naturområde til glæde for borgere, besøgende, planter og dyr.

Sådan tager Grønne Vig form
Grønne Vig udvikles trin for trin. Projektet er opdelt i seks etaper – fra stier, opholdssteder og mere natur til græsning, vidensdeling og uddannelse. Hver etape kan udvikles og finansieres for sig, mens de tilsammen skaber visionen om et åbent sundhedslandskab for hele Vig.

Hvor skal Grønne Vig ligge?
Projektområdet ligger syd for Naturens Pusterum ved Baeshøjgård. Kortet viser den foreløbige vision for stier, naturarealer, vand, opholdssteder og forbindelser videre ud i landskabet.

